|
Beregninger er udført for valgt lokalitet samt for soloverkant, og der er korrigeret for solstrålernes afbøjning ved overgangen til jordens atmosfære. Afbøjningen bevirker, at kanten ses stå op få minutter før om morgenen og ses gå ned få minutter senere om aftenen.
Nogle steder vises tider beregnet for solcenter, og disse tider er endvidere (som hovedregel) ikke korrigerede for atmosfærisk afbøjning. Ukorrigerede tider for solcenter vil vise en lidt kortere dag.
Demo af de forskellige beregningsmetoder og deres betydning kan ses på ugeoversigt.
Se også Landsoversigt og Iso-kurver.
Astronomisk middag er når solen står højest på himlen (modsvarende astronomisk midnat når solen er længst under horisonten).
Lyse nætter er den periode i sommerhalvåret, hvor solen højst forsvinder 18 grader under horisonten (og derved lyser på himlen om natten). Nærmere kommer vi ikke midnatssol på vore breddegrader.
Perioden varierer over landet. Se Lyse nætter.
Jorden bevæger sig i en ellipse omkring solen. Aksen, jorden roterer om, hælder i forhold til ellipseplanet, hvilket giver variationerne af dag- og nattelængde i årets løb.
Når jordaksen (mod nord) hælder ret mod solen, er det sommersolhverv, og dagen er længst. Modsat, når aksen hælder ret væk fra solen, er det vintersolhverv, og dagen er kortest.
I to punkter derimellem, hvor aksen står ret "med siden til solen", er det jævndøgn. Det ene rammes om foråret, det andet om efteråret. Dag og nat er da lige lange. Se Jævndøgn. |